Support

  • support: (+45) 49181200
  • Mandag til Torsdag: 08:00 - 16:00
  • Fredag: 08:00 - 15:30

    Reklamation

    Reklamationsret

    Scanomat yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse.

    Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Scanomat.

    Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Scanomat returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

    Reklamation og varereturnering

    Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til Scanomat A/S.

    Varereturnering foregår også til denne adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

    Fragtomkostninger i forbindelse med reklamationens returnering påhviler kunden.

    Returneringsanvisning

    Varen sendes til følgende adresse:

    Scanomat A/S
    Vibe Allé 3
    2980 Kokkedal
    Danmark

    Husk at gemme din postkvittering som dokumentation for, at du har afsendt pakken.

    Godtgørelse

    I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Scanomat har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

    Fortrydelsesret

    Du har naturligvis fortrydelsesret, når du køber varer via shop.topbrewer.com. Ligesom når du handler i vores butik ønsker vi, at vores kunder skal være tilfredse med deres køb hos Scanomat.

    For websalg gælder at hvis du inden 14 dage efter modtagelsen fortryder dit køb, returnerer du blot varen sammen med en kopi af din faktura samt dine kontooplysninger. Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes, indsættes det fulde købsbeløb eksklusive porto på din konto. Du kan også returnere varen til os ved at nægte at modtage varen, når den leveres. Tilsvarende gælder for abonnementordninger, idet disse dog altid kan opsiges med 3 måneders varsel til den første i en måned.

    Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes kan dette kun ske, såfremt varen returneres i samme stand og mængde som da du modtog den. Varen må ikke have været taget i brug hvis den skal kunne returneres og skal returneres i den original emballage. Vi refunderer ikke brugte eller beskadigede varer.

    Du kan også henvende dig i den af vores butikker der er beliggende i København på adressen Grønnegade 4 (1107 Kbh K), og returnere varen og fortryde købet.

    OBS! Vær opmærksom på, at varer, der er specielt hjemskaffet, fremstillet eller tilpasset efter en kundes individuelle behov, ikke tages retur, såfremt udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen er påbegyndt.

    Ved køb i en af vores butikker gælder samme fortrydelsesret, men penge returneres ikke, der udstedes derfor et gavekort på køb i en af vores butikker.

    Fragtomkostninger

    I forbindelse med returnering påhviler omkostninger kunden.

    Personlige oplysninger

    Når du handler på shop.topbrewer.com, har vi brug for en række oplysninger om dig. Herunder kan du se hvilke informationer vi indsamler og hvad de bruges til.

    Krævede oplysninger

    Navn og adresse - For at kunne sende dine varer til dig, har vi brug for dit navn og din adresse.

    E-mailadresse - Dette felt skal udfyldes, således vi kan sende dig en elektronisk bekræftelse.

    Frivillige oplysninger

    Telefonnummer - Skulle der opstå problemer med din bestilling, anbefaler vi, at du oplyser telefonnummer, således vi kan komme i kontakt med dig.

    Opbevaring af informationer

    Når du har handlet via shop.topbrewer.com har vi if. regnskabsloven, pligt til at opbevare informationerne i 5 år, hvorefter de slettes.

    Videregivelse af informationer

    Scanomat A/S videregiver ikke informationer til tredjepart. De data du opgiver, når du handler hos os, betragtes som fortrolige og videregives under ingen omstændigheder.

    De registrerede oplysninger

    Som registreret hos Scanomat A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har til enhver tid ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Scanomat A/S via e-mail på info@scanomat.dk

     

    Andet

     

    Al handel på denne hjemmeside foregår på dansk og al handel på hjemmesiden, herunder også en konflikt vedrørende vores salgs- og leveringsbetingelser, er undergivet dansk ret. Du skal være fyldt 18 år for at handle på Scanomat.dk – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.

     

    I det omfang hjemmesiden indeholder links til tredjepartssider yder Scanomat A/S ingen garanti for indholdet på disse sider. Linkene stilles til rådighed som en service og besøg på tredjepartssiderne sker på brugerens eget ansvar.

    Sikker betaling

    Betalingssystemet i vores Internetbutik er sikret med en såkaldt DIBS løsning. DIBS er et system, der krypterer alle de Dankort- og kreditkortinformationer, du sender til os i forretningen. Det betyder, at hverken vi eller andre (dog med undtagelse af PBS) kan skaffe oplysninger om dit kort. DIBS systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og vores server ikke kan ændres.

    Hvis du betaler med Dankort/kreditkort via Internettet, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en Internet-butik, der benytter DIBS (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du faktisk bedre stillet end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på DKK 1.200,-, når dit Dankort misbruges ved brug af pin-koden.

    Som yderligere sikkerhed er det if. gældende dansk lovgivning os forbudt at hæve beløbet på din konto, førend varerne er afsendt fra Scanomat A/S. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

    Betalingsmuligheder

    Når du handler på www.Scanomat.dk, kan du betale med Dankort, Visa/Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron og JCB kort.

    Gem din faktura. Ved afsendelse af dit varekøb vil du modtage en elektronisk faktura (PDF) for dit køb hos Scanomat A/S. Denne faktura skal du gemme, som du gemmer kvitteringer fra den fysiske verdens butikker, idet denne faktura dokumenterer, at du har købt varerne hos os.